En region havde i sin styrelsesvedtægt truffet beslutning om, at formanden ved et medlems forfald indkaldte stedfortræderen, selv om hindringen forventedes at være af kortere varighed end en måned, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. I den forbindelse havde regionen forespurgt Økonomi- og Indenrigsministeriet, om regionen i sit vederlagsregulativ kunne afskære stedfortræderen mulighed for at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og i stedet give mulighed for udbetaling af diæter.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte, at stedfortrædere ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler som til et medlem, dog for en forholdsmæssig periode. Det fulgte af den dagældende vederlagsbekendtgørelses § 7.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte endvidere, at en stedfortræder, der indtrådte midlertidigt, ved sin indtræden kunne betinge sig adgang til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det fulgte af ministeriets notat af 14. marts 2014, som er lagt på resumédatabasen som 14.5.6.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte endvidere, at regionen ikke uden dispensation efter regionslovens § 36, stk. 1, kunne afskære muligheden for at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til alle stedfortrædere, der ikke indtrådte permanent i regionsrådet. Ministeriet havde ikke praksis for at dispensere fra reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Det bemærkes, at det følger af en senere vederlagsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2001) § 6, at der til stedfortrædere i kommunalbestyrelsen ydes vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne. Vederlag ydes dog kun forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af kommunalbestyrelsen. For deltagelse i enkelte møder i kommunalbestyrelsen ydes ud over godtgørelse alene diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 8. oktober 2014 vedr. en henvendelse fra en region
- Forvaltningsjura, sagsnr. 2014- 19379