Økonomi- og Indenrigsministeriet havde udtalt sig om muligheden for at anvende en telefon, der var stillet til rådighed for udøvelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, til privat brug.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte, at det var ministeriets opfattelse, at der ikke var noget til hinder for, at en telefon, der var stillet til rådighed i medfør af kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11, 2. pkt., kunne anvendes til privat brug, hvis der ikke herved påførtes kommunen merudgifter, og hvis telefonabonnementet ikke var valgt med henblik på tillige at skulle anvendes til privat brug.
Ministeriet bemærkede dog, at der ikke ved valg af telefonabonnement måtte inddrages hensyn til, at ordningen tillige skal kunne anvendes af kommunalbestyrelsesmedlemmet til privat brug, da der i så fald ville blive inddraget hensyn, der havde til formål at vederlægge det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem. Et sådant hensyn ville efter ministeriets opfattelse ikke være sagligt henset til vederlagsreglernes udtømmende karakter.
Ministeriet havde ikke taget stilling til eventuelle skattemæssige forhold i forbindelse med udlevering af en telefon til kommunalbestyrelsesmedlemmer i medfør af kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11, 2. pkt., og eventuelt privat brug af telefonen.
Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 14. februar 2014 til en kommune
- Forvaltningsjura, j.nr. 2013-12338
Økonomi- og Indenrigsministeriets baggrundsnotat til Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 14. februar 2014 til en kommune
- Forvaltningsjura, sagsnr. 2013-12338