20.8.4. Kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte gebyrer og evt. pligt til orientering herom på kommunens hjemmeside

17-09-2020

Social- og Indenrigsministeriet udtalte generelt over for en borger, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af kommunen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, jf. gebyrlovens § 2, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 56 af 23. januar 2018). Gebyrerne kan højst udgøre 250 kr., jf. gebyrlovens § 2, stk. 3. Beløbet er pr. brev, jf. bestemmelsens forarbejder. Det er således den enkelte kommunalbestyrelse, der bestemmer, om der skal opkræves gebyr ved udsendelse af rykkerbreve, og hvilken størrelse gebyret i givet fald skal have i den enkelte kommunen inden for lovens maksimum på 250 kr. pr. brev.

Social- og Indenrigsministeriet udtalte endvidere, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for underretninger om udlægsforretninger vedrørende fordringer, som inddrives af kommunen, jf. gebyrlovens § 2 a, stk. 1. Gebyret kan højst udgøre 450 kr., jf. gebyrlovens § 2 a, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan inden for det fastlagte maksimum frit bestemme gebyrets størrelse. Gebyrstørrelsen skal fastsættes generelt og ensartet inden for den enkelte kommune. Der kan kun opkræves ét gebyr pr. underretning. Udlægsforretningen kan inkludere flere fordringer. Se i det hele bestemmelsens forarbejder.

Social- og Indenrigsministeriet udtalte endelig, at der ikke af gebyrloven eller dens forarbejder kan udledes et krav om, at en kommune er forpligtet til på kommunens hjemmeside at orientere om størrelsen på de gebyrer, som kommunerne efter gebyrloven er berettiget til at opkræve.

Social- og Indenrigsministeriet oplyste generelt, at en forvaltningsmyndighed på myndighedens hjemmeside skal give borgerne information om sin virksomhed, jf. offentlighedslovens § 17, stk. 1, samt fastsætte retningslinjer vedrørende den informationspligt, der følger af offentlighedslovens § 17, stk. 1, jf. offentlighedslovens § 17, stk. 2. Det beror på en konkret vurdering i forhold til den enkelte myndighed, hvilke oplysninger der var omfattet af informationspligten, idet der var overladt et skøn til den enkelte forvaltningsmyndighed med hensyn til vurderingen af, hvilken information der skal gives på hjemmesiden, jf. forarbejderne til offentlighedslovens § 17.

Social- og Indenrigsministeriets brev af 17. september 2020 til en borger
- Forvaltningsjura, j. nr. 2020-2606