En kommune havde henvendt sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med et spørgsmål om, hvorvidt kommunen havde pligt til at møde op på borgerens bopæl, når borgeren ikke selv havde mulighed for at møde personligt op i Borgerservice, jf. bestemmelsen i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1220 af 21. november 2017 om udstedelse af legitimationskort.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste indledningsvis, at det fremgår af de specielle bemærkninger til § 2 i lov om legitimationskort, at de nærmere regler for udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder nærmere krav for, at ansøgerens identitet kan anses for godtgjort, fastsættes af social- og indenrigsministeren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste herefter, at det fremgår af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1220 af 21. november 2017 om udstedelse af legitimationskort, at ansøgeren skal møde personligt op og ved forevisning af original dåbs-, navne- eller fødselsattest eller pas, kørekort eller sygesikringsbevis godtgøre sin identitet.
Med henvisning til lovbemærkningerne var det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at kravet i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, om personligt fremmøde, skal fortolkes som et krav om at være fysisk til stede over for kommunen med henblik på at godtgøre sin identitet. Dette krav vil også være opfyldt, hvor kommunen møder op på borgerens bopæl.
Samtidig var det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at kommunen efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, ikke kan anses som forpligtet til at møde op på borgerens bopæl med henblik på at opfylde kravet om personligt fremmøde i situationer, hvor borgeren ikke har mulighed for at møde personligt op hos kommunen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets skrivelse af 11. december 2023 til en kommune - Forvaltningsjura, j.nr. 2023-867.