Udtalt, at bestemmelsen i forvaltningslovens § 8 er udtryk for et grundlæggende princip i dansk ret, hvorefter den, der er part i en sag i den offentlige forvaltning, på ethvert tidspunkt kan lade sig repræsentere eller bistå af andre, medmindre den pågældendes interesse i at lade sig bistå af andre bør vige for væsentlige offentlige eller private interesser.
Grundsætningen gælder – også efter forvaltningslovens gennemførelse – på ulovbestemt grundlag og finder anvendelse, uanset om en sag kan anses som en afgørelsessag i forvaltningslovens forstand.
I den foreliggende sag havde den pågældende kommune afvist at lade en medarbejder bistå af en bisidder efter eget valg til en personlig samtale. Kommunen havde i stedet tilbudt medarbejderen at lade sig bistå af den pågældendes tillidsrepræsentant.
Indenrigsministeriet udtalte, at den ovenfor anførte grundsætning må antages at gælde, uanset om der var udsigt til, at kommunen ville træffe afgørelse i sagen.
Indenrigsministeriet fandt på baggrund af de foreliggende oplysninger, at der ikke konkret forelå sådanne hensyn til væsentlige offentlige eller private interesser, at den pågældende medarbejders interesse i at lade sig bistå af andre til mødet burde vige herfor. Den pågældende medarbejder havde derfor været berettiget til at lade sig bistå af en bisidder efter eget valg.
Indenrigsministeriets brev af 26. marts 1999 til en kommunalbestyrelse
– 4. k.kt. j.nr. 1997/1221/ 825-1